Om uddannelsen

Gå til

Undervisningen

Uddannelsens formål er at udvikle talenter, der efter endt uddannelse kan arbejde som professionelle sangskrivere og producere i og uden for Danmark.

Uddannelsen består af fem fagområder:

Sangskrivning & produktion handler om at skrive og producere sange til forlag, plade-/produktionsselskaber og artister. Undervisningen er tilrettelagt i moduler, projektuger og camps, hvor du skriver og producerer sange med vejledning fra professionelle sangskrivere og producere, typisk med udgangspunkt i reelle opgaver stillet af virksomheder i musikbranchen. På denne måde er faget forankret i den professionelle branche, og at du får mulighed for at konkurrere på lige fod med professionelle sangskrivere om at afsætte dine sange på det kommercielle marked. Cowriting i skiftende kombinationer er den foretrukne arbejdsform. 

Aktuelle musikstrømninger kigger på verden omkring dig. Med udgangspunkt i analyser af aktuelle hits, stilarter markedertrends, får du indsigt i den nutidige populærmusik, dens produktionsmetoder og skabende processer, og vil dermed styrke dine forudsætninger for at skrive dine egne sange. 

Artistprofilering & markedsføring udvikler dine forudsætninger for at finde, udvikle og modne en artist, så denne er klar til markedet.

Entreprenørskab hjælper dig til at gøre din sangskrivning til en god forretning. Du får et overblik over musikbranchen og dens aktører, og får indsigt i de rettigheder og juridiske aftaler, som er gældende for musikbranchen. Du lærer også, hvordan du starter og driver egen virksomhed. 

På 2. år gennemfører du tre praktikforløb i musikbranchen – både i Danmark og i udlandet. Det kan være hos musikforlag, produktionsselskaber, pladeselskaber, film/TV-produktionsselskaber, offentlige forvaltningsselskaber, brancheorganisationer el. lign. Du laver selv aftaler med de pågældende praktiksteder.

Danish Songwriting Academy har indgået praktikaftaler med: 
Cynosure Music, Anders Schumann, GL Music, Nicolaj Rasted, Brandon Beal, Frederik Thaae, Cutfather, Mørkværk, Vuf Empire, The Bank.

 

Underviserne

I løbet af uddannelsen vil du møde og lære af en lang række professionelle sangskrivere og producere fra både ind- og udland. Du vil også blive undervist af ansatte i musikselskaber knyttet til sangskrivningsbranchen – eksempelvis publishingselskaber og pladeselskaber. Vi trækker på vores eget netværk af danske og internationale sangskrivere og producere og på den svenske uddannelse Musikmakarnas omfattende netværk. Samtidig vil vi løbende lave nye undervisningsaftaler med de profiler i branchen, der matcher vores studerende bedst.

Her er nogle af de undervisere, du kommer til at møde:

Anders Bønløkke (The Bank), Anders Fredslund (The Arrangement), Ankerstjerne (GL Music), Atena Banisaid (Sony ATV Music Publishing Scandinavia), Christian Backman (The Music Company), Christian Fløe Svenningsen (GL Music), Christian Møller (Universal Music), Christian Skjølstrup (Glass Music), Cutfather, Daniel Calvin (OneSeven), Emil Falk (The Bank), Frederik Thaae, Jan-Erik Stig (Warner Music), Jessica Brandt (Universal Music Publishing), John Aagaard (TG Publishing), Julie Aagaard/Kill J (One Seven), Katarina Julie Madsen (Edition Wilhelm Hansen), Laurel Barker, Laurits Bejder Klausen (The Bank), Lene Dissing, Marcus Alexander Faal (One Seven), Maria Marcus, Michelle Leonard, Nicki Pooyandeh, Nicolas Blix (Mantik Music), Ole Brodersen (GL Music), Patrick Christensen (Sony Music), Julia Bratland (Sony Music), Patrick Payberg (Sony Music Urban), Brandon Beal, Ronnie Vindahl, Wiebke Averbeck (Universal Music), Marie Seebach (Capitol Records), Gisli Gislason, Stine Kinck, Birk Storm (Junobird), Kristoffer Rom (Tamborinocerus), Kasper Færk (TWTW), Emilie Pihl (Friday Management), Marcus Winther-John, Evelina Fernerud, Niclas Lundin, Jens Skov Thomsen (Dansk Artist Forbund), Rasmus Damsholt (ATC Management), Robyn Works, Selen Özan, Steffen Strojeck (Official Music), Søren Rasted, Søren Winding (Tigerspring), Thomas Stengaard, Will Simms og mange andre . . .

De studerende

Du skal være godt i gang som sangskriver/producer for at blive optaget på Danish Songwriting Academy, og du skal have lyst til og talent for at skrive musik til danske og internationale artister. Du har allerede brugt mange timer på at skabe musik på din computer eller du har afsøgt mange afkroge af dine sangskrivningsskills med et instrument i hænderne – alene eller sammen med andre.

Uddannelsen er målrettet sangskriver- og producertalenter, der gerne vil skrive til og sammen med andre. Flere af jer vil muligvis have en artistbaggrund, men det vil ikke være din egen karriere som artist, der er i fokus på uddannelsen.

I øjeblikket er det kun muligt at søge Danish Songwriting Academy, hvis du taler dansk eller et andet skandinavisk sprog. For yderligere spørgsmål skriv til info@dsacademy.dk 

Hverdagen i Vor Frue

Som studerende på Danish Songwriting Academy får du dit eget værelse og i dit eget studie i akademiets lokaler i Vor Frue ved Roskilde. Du råder selv over dit værelse og studie med følgende undtagelser: 
I korte perioder vil du skulle dele både værelse og studie med 2.års studerende, når de ikke er i praktik. 
Dit værelse og studie kan være udlånt i perioder, hvor du og din årgang er på studieture el. lign. 
I sommerferien mellem 1. og 2. år er skolens værelser og studier udlånt til andre formål.

Sammen med de andre studerende står du selv for de praktiske gøremål i hverdagen – indkøb, madlavning, rengøring m.v. Akademiet har fælleskøkken, spisesal og opholdsrum, hvor du møder og indgår i dagligdagen med dine medstuderende, undervisere og gæster.

Du bor på Danish Songwriting Academy under uddannelsen for at kunne fordybe dig i arbejdet med sangskrivning og produktion. Og du indgår i fællesskabet med de øvrige studerende, som både under og efter uddannelsen vil være en central del af dit netværk i branchen.

Rektor

Anne Meldal Nørgaard er cand.mag. i Medievidenskab, og har arbejdet i den danske musikbranche med alt fra sangskriver- og producerselskaber til store labels som Sony Music, disco:wax, No3 & Warner Music. De sidste 10 år har hun arbejdet som senior product manager på forskellige labels og har ledet projekter med artister som The Minds of 99, Lord Siva, S!VAS, Barbara Moleko, Nabiha, Christopher, Nicklas Sahl, Statisk, Daniel Schulz m.fl. 

Denne baggrund gør, at Anne kommer til at lede akademiet med en stor grundviden og forståelse for, hvordan musikbranchen ser ud, og hvordan de forskellige processer fra første strofe i en sangskrivningsproces til slutprodukt på en vinyl eller på en streamingtjeneste ser ud. 

Udover at have et stort netværk til branchen, så er det denne viden og ikke mindst hendes begejstring for talent og talentudvikling, der kommer til at præge akademiet og hendes ambitioner for de studerende og for akademiet er også høje. 

Anne er selv vokset op på Idrætshøjskolen i Aarhus, og vil derfor også have et stort fokus på at skabe et stærkt socialt fællesskab mellem de studerende og ikke mindst have stort fokus på at bygge en skole op, hvor holdånden og respekten for den magi, der opstår i fællesskabet kan blomstre.

De fagansvarlige

Marcus Winther-John er fagansvarlig for Sangskrivning & produktion. Marcus har skrevet til artister som Tim Christensen, Sanne Salomonsen, Christopher, Mads Langer, Barbara Moleko samt en række store K-pop og J-pop artister. Marcus står bag X-factor vindersange i Danmark og Grækenland, Eurovision sange i DK, Sverige, Andorra, Belgien og Rusland foruden en lang række sange til film og tv, bl.a. Vampire Diaries, Violetta og Lego Friends.

Rasmus Damsholt er fagansvarlig for BranchekendskabRasmus har en bachelor i Music Management fra Rytmisk Musikkonservatorium. I 2017 startede Rasmus den nordiske afdeling af ATC Management, hvor han arbejder som artist manager. Rasmus har senest været manager for Phlake, Chinah, Christian Balvig, Daughters of Reykjavik, Lowly, Bbybites og Jada.

Katrine Othilie Drud er fagansvarlig for Artistprofilering & markedsføring. Katrine arbejder til daglig som Senior Project Manager på Sony Music Denmark, hvor hun som har det overordnede ansvar for alt det, der omgiver musikken: “Jeg tillægger det fysiske aspekt af en udgivelse stor værdi i en digital virkelighed, så jeg har arbejdet meget med vinyler, merchandise og events for at balancere digital og fysisk tilstedeværelse”.

Katrine har arbejdet med en bred vifte af artister gennem årene, herunder Sivas, Sort Sol og ICEKIID. Hun har en bachelor i projektledelse og erhvervsøkonomi og en kandidat i management of creative business processes fra CBS.

Ditte Øland er fagkoordinator for Sangskrivning & produktion. Ditte arbejder til daglig som freelance konsulent, hvor hun hjælper artister, labels og organisationer med strategi, markedsføring og projektledelse.

Studiegebyr

Det koster 150.000 kr. at gå på uddannelsen. Betalingen dækker undervisningen og dit logi på skolen. Du betaler selv for mad og andre fornødenheder.

Studiegebyret betales i følgende rater:

Ved accept af en studieplads, betaler du 12.500 kr.

En måned før 1. semesters start betaler du 37.500 kr.

En måned før 2. semesters start betaler du 50.000 kr.

En måned før 3. semesters start betaler du 30.000 kr

En måned før 4. semesters start betaler du 20.000 kr.

Du kan søge legater her: https://kultur.koda.dk/legatoversigt/

 

Sidste frist for ansøgninger er torsdag 11. maj 2023 kl. 24:00

Spørgsmål til uddannelsen?

FAQ