Om uddannelsen

Om uddannelsen

Undervisningen

Uddannelsens formål er at udvikle talenter, der efter endt uddannelse kan arbejde som professionelle sangskrivere og producere i og uden for Danmark.

Uddannelsen består af fem fagområder:

Sangskrivning & Produktion handler om at skrive og producere sange til forlag, plade-/produktionsselskaber og artister. Undervisningen er tilrettelagt i moduler, projektuger og camps, hvor du skriver og producerer sange med vejledning fra professionelle sangskrivere og producere, typisk med udgangspunkt i reelle opgaver stillet af virksomheder i musikbranchen. På denne måde er faget forankret i den professionelle branche, og at du får mulighed for at konkurrere på lige fod med professionelle sangskrivere om at afsætte dine sange på det kommercielle marked. Cowriting i skiftende kombinationer er den foretrukne arbejdsform. 

Musikanalyse kigger på verden omkring dig. Med udgangspunkt i analyser af aktuelle hits, stilarter og markedstrends, får du indsigt i den nutidige populærmusik, dens produktionsmetoder og skabende processer, og vil dermed styrke dine forudsætninger for at skrive dine egne sange. 

Branding & Markedsføring udvikler dine forudsætninger for at finde, udvikle og modne en artist, så denne er klar til markedet.

Business Management hjælper dig til at gøre din sangskrivning til en god forretning. Du får et overblik over musikbranchen og dens aktører, og får indsigt i de rettigheder og juridiske aftaler, som er gældende for musikbranchen. Du lærer også, hvordan du starter og driver egen virksomhed. 

På 2. år gennemfører du tre praktikforløb i musikbranchen – både i Danmark og i udlandet. Det kan være hos musikforlag, produktionsselskaber, pladeselskaber, film/TV-produktionsselskaber, offentlige forvaltningsselskaber, brancheorganisationer el. lign. Du laver selv aftaler med de pågældende praktiksteder.

Her kan du se uddannelsens:

STUDIEORDNING

SEMESTERPLAN

UGEPLAN

Underviserne

I løbet af uddannelsen vil du møde og lære af en lang række professionelle sangskrivere og producere fra både ind- og udland. Du vil også blive undervist af ansatte i musikselskaber knyttet til sangskrivningsbranchen – eksempelvis publishingselskaber og pladeselskaber. Vi trækker på vores eget netværk af danske og internationale sangskrivere og producere og på den svenske uddannelse Musikmakarnas omfattende netværk. Samtidig vil vi løbende lave nye undervisningsaftaler med de profiler i branchen, der matcher vores studerende bedst.

Her er nogle af de undervisere og branchepersoner, du kommer til at møde:

Anders Bønløkke (The Bank), Anders Fredslund (The Arrangement), Ankerstjerne (GL Music), Atena Banisaid (Sony ATV Music Publishing Scandinavia), Christian Backman (The Music Company), Christian Fløe Svenningsen (GL Music), Christian Møller (Universal Music), Emil Falk (The Bank), Frederik Thaae, Jan-Erik Stig (Warner Music), Jessica Brandt (Universal Music Publishing), John Aagaard (TG Publishing), Julie Aagaard/Kill J (One Seven), Katarina Julie Madsen (Edition Wilhelm Hansen)

Hverdagen i Vor Frue

På uddannelsens første år bor du på Danish Songwriting Academy for at kunne fordybe dig i arbejdet med sangskrivning og produktion. Og du indgår i fællesskabet med de øvrige studerende, som både under og efter uddannelsen vil være en central del af dit netværk i branchen.

Sammen med de andre studerende står du selv for de praktiske gøremål i hverdagen – indkøb, madlavning, rengøring m.v. Akademiet har fælleskøkken, spisesal og opholdsrum, hvor du møder og indgår i dagligdagen med dine medstuderende, undervisere og gæster.

Du har eget værelse og i eget studie i akademiets lokaler i Vor Frue ved Roskilde. Du råder selv over dit værelse og studie med følgende undtagelser:
I korte perioder vil du skulle dele både værelse og studie med 2.års studerende, når de ikke er i praktik.
Dit værelse og studie kan være udlånt i perioder, hvor du og din årgang er på studieture el. lign.
I sommerferien mellem 1. og 2. år er skolens værelser og studier udlånt til andre formål.

Rektor

Anne Meldal Nørgaard er cand.mag. i Medievidenskab, og har arbejdet i den danske musikbranche med alt fra sangskriver- og producerselskaber til store labels som Sony Music, disco:wax, No3 & Warner Music. De sidste 10 år har hun arbejdet som senior product manager på forskellige labels og har ledet projekter med artister som The Minds of 99, Lord Siva, S!VAS, Barbara Moleko, Nabiha, Christopher, Nicklas Sahl, Statisk, Daniel Schulz m.fl. 

Denne baggrund gør, at Anne kommer til at lede akademiet med en stor grundviden og forståelse for, hvordan musikbranchen ser ud, og hvordan de forskellige processer fra første strofe i en sangskrivningsproces til slutprodukt på en vinyl eller på en streamingtjeneste ser ud. 

Udover at have et stort netværk til branchen, så er det denne viden og ikke mindst hendes begejstring for talent og talentudvikling, der kommer til at præge akademiet og hendes ambitioner for de studerende og for akademiet er også høje. 

Anne er selv vokset op på Idrætshøjskolen i Aarhus, og vil derfor også have et stort fokus på at skabe et stærkt socialt fællesskab mellem de studerende og ikke mindst have stort fokus på at bygge en skole op, hvor holdånden og respekten for den magi, der opstår i fællesskabet kan blomstre.

Faciliteterne

Akademiet bliver både dit hjem og din arbejdsplads. På akademiet er der 13 akustikregulerede studier, undervisningslokale, værelser til beboelse, opholdsstue, spisestue og fælleskøkken.

Opholdsstue

Studie

Undervisningslokale

Studiegebyr

Det koster 185.000 kr. at gå på uddannelsen. Betalingen dækker undervisningen og dit logi på skolen. Du betaler selv for mad og andre fornødenheder.

Studiegebyret betales i følgende rater:

Ved accept af en studieplads, betaler du 15.000 kr.

En måned før 1. semesters start betaler du 50.000 kr.

En måned før 2. semesters start betaler du 75.000 kr.

En måned før 3. semesters start betaler du 45.000 kr.

Du kan søge legater her: https://kultur.koda.dk/legatoversigt/

Bestyrelsen

Danish Songwriting Academy er drevet af den erhvervsdrivende fond Fonden Danish Songwriting Academy, som er støttet af den danske musikbranche.

Bestyrelsen 2022-2023 (fra venstre):

  • Jakob Sørensen (adm. direktør, The Bank)
  • Lene Dissing (sangskriver)
  • Niels Mosumgaard, forperson (direktør, Musikindustriens Netværk)
  • Aage Hagen, næstforperson (tidl. uddannelsesleder på Rytmisk Musikkonservatorium)
  • Wiebke Averbeck (senior product & promotion manager, Universal Music)
  • Erkan Cakmak (A&R manager, Sony Music)

    Ikke med på billedet:

  • Ulla Sjöström (rektor, Musikmakarna)